Parfumeallergi

Var du en af dem der d. 31/3 så det (lidt unuancerede) Kontant program på DR omkring parfumeallergi, så efterlod det dig måske med ubesvarede spørgsmål..

Min kæreste og jeg så programmet sammen og det overraskede mig faktisk hvor hurtig han lod sig rive med af den mistroiske tone der blev lagt overfor hele hudplejeindustrien, og ikke længe efter programmet var slut, begyndte han at stille mig kritiske spørgsmål.

“Hvorfor kommer man overhovedet parfume i hudpleje og hvorfor er der ingen der ved hvor allergifremkaldende det er?” Sådan lød nogle af spørgsmålene, som jeg vil prøve at besvare..

Selv om programmet efter min mening var mere en skræmmekampagne, frem for alt andet, så fik det da (ligesom Jakob) folk op af sofaerne. Det syntes jeg jo i udgangspunktet er godt, da jeg mener man skal være kritisk i forhold til hvad man smører på sin hud. Det er her at jeg personligt syntes at man som forhandler og professionel behandler, har et medansvar.

Lige som med alt andet, er brug af parfume (naturligt eller ej), altid noget der bør gøres med måde og omtanke. 

Hvordan får man parfumeallergi?

Parfumeallergi kan opstå, når kroppen bliver udsat for det samme parfumestof gentagende gange. Man ved ikke hvornår kroppen har fået for meget og bægeret flyder over, så at sige. Men når først man har udviklet en allergi, er den som regel kommet for at blive..

Vi ved at naturlige ingredienser generelt er bedre for os og vores hud når vi snakker sundhed. Men faktisk har naturen en kraft, som gør at især disse parfumestoffer kan skabe allergi, hvis huden udsættes for de især allergene parfumestoffer, i for store mængder og over lang tid.

Hvad kan du gøre?

Man kan sagtens vælge naturlig parfume helt fra hvis man vil være på den sikre side, men brug af naturens dufte har dog også andre formål i hudpleje, end at dufte dejligt. Essentielle olier har nemlig terapeutiske egenskaber, hvilket jeg personligt ser som en væsentlig grund til netop at anvende dem, men dette oplyser programmet desværre ikke noget om.

At vælge parfume (også det naturlige) til eller fra, er altså et holdning spørgsmål du som forbruger skal tage stilling til selv. Altså er du til duft i din hudpleje - eller ej? Jeg oplever at de fleste vi møder i klinikkens gang, allerede har en holdning, eller måske nærmere en præference til dette.
De flestes holdning er lige som min egen - alt med måde.

Træf oplyste valg, når du vælger din hudpleje.

Dvs. spørg inden du vælger dine hudplejemærker, vær kritisk og mærk efter hvad der er vigtigt for dig.
Mærkninger kan være en måde at sikre et produkts indhold på, men husk at intet er gratis og at du betaler for den mærkning du ser på produktet. Det er dog helt lige så muligt for flere hudplejemærker der vælger mærkerninger fra, at opnå samme (eller bedre) indhold, hvis det er i overenstemmelse med deres værdier. Kend derfor dine mærker.

De produkter vi selv forhandler er nøje udvalgt i overenstemmelse med nyeste viden om effektivitet, bæredygtighed og hudens sundhed. 

Hos f.eks. mærket Amazing Space mener de også at der er alt for mange overparfumerede produkter på markedet - hvilket jeg kun kan give dem ret i.
De holder sig altid selv til lave koncentrationer af essentielle olier i produkter der skal blive på huden og flere af deres produkter til sensitiv hud er desuden helt uden. 
Du vil i deres produkter også kun opleve en duft, hvis den har en berettigelse i produktet.

Dagens budskab er altså - alt med måde og spørg altid hvis du er i tvivl ❤️

Lisa Axelsen

 
Se DR’s Kontant program her.

Læs i øvrigt fornuftig kritik af programmet fra journalist Anette Christine Poulsen her.

Efterlad en kommentar